Verdensbiblioteket

BIBIANA Danmark har en samlersjæl og vi har i de mange år, vi har arbejdet med børnebogsillustrationskunst hjembragt bøger fra nær og fjern. Vi kalder samlingen, der nu tæller 1500 titler for Verdensbiblioteket. Her er japanske bøger om ugler og katte, slovakiske bøger om fabrikker, bøger om havet på talrige sprog og en hel særsamling af ’Alice i Eventyrland’. I Danmark er oversættelsestraditionen for børnebøger begrænset, da vi selv har en meget rig børnelitteratur og de bøger BIBIANA Danmark har i Verdensbiblioteket bliver således ikke oversat til dansk og kan hverken findes i boghandlere eller på børnebibliotekerne.
BIBIANA Verdensbiblioteket
Fra verdensbiblioteket i Ørestaden

Verdensbiblioteket er åbent for alle

Verdensbiblioteket er åbent for alle og henvender sig til institutioner, skoler og familier i hele København. Biblioteket bemandes af vores lokale frivillige, der arbejder med formidling og børnebrugerinddragelse

Gå på opdagelse

I Verdensbiblioteket kan man gå på opdagelse i de mange bøger, fordybe sig og lade sig overraske og inspirere og man kan også få sig en snak med formidleren, hvis man er helt særligt interesseret i et tema om drager, junglen, robotter eller byplanlægning, japansk børnelitteratur, franske fortolkninger af Alice i Eventyrland, dyr, der kun er vågne om natten, dyr, der lever dybt under jorden eller helt oppe i træernes toppe. Verdensbiblioteket rummer det hele og vi glæder os sådan til at dele de fantastiske læseoplevelser med jer alle sammen.
BIBIANA Danmark Ørestad Boulevard 55 B 2300 København S
info@bibianadanmark.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram