M/S BIBIANA

Danmarks første kunstskib for børn

M/S BIBIANA er Danmarks første kunstskib for børn. Skibet blev søsat i sommeren 2015 og har siden været på fire togter rundt i Danmark. M/S BIBIANA er en sejlende udstillings- og undervisningsplatform for børnekunst og -kultur. Holdet bag M/S BIBIANA skaber nye udstillinger med nogle af verdens bedste børnebogsillustrationer og BIBIANA Danmarks skoletjeneste udvikler nye undervisningsforløb for skoleklasser, hver gang skibet drager på togt.

M/S BIBIANA er for alle børn i hele Danmark. Vi sejler derfor rundt langs de danske kyster, så alle får mulighed for at besøge os. M/S BIBIANA er støttet af Nordea-fonden og det er derfor helt gratis at hoppe om bord.

Illustrationskunst i verdensklasse

M/S BIBIANA samarbejder løbende med både nationale og internationale illustratorer. Om bord på skibet kan man opleve fantastisk illustrationskunst, møde dygtige formidlere og deltage i kreative workshops.

Der er løbende blevet samarbejdet, udstillet og afviklet aktiviteter med mange anerkendte museer og kulturinstitutioner.

Aktiviteter på havnekanten

Fra M/S BIBIANA vil vi gerne bidrage til, at Danmarks havne udvikles til rekreative, blå områder. Derfor tilbyder vi ikke blot børnene en unik kunstoplevelse gennem skibets udstillinger, men laver også aktiviteter direkte på kajen.

Skolebesøg på 
M/S BIBIANA

Vil du gerne besøge M/S BIBIANA med din klasse? Vi tilbyder undervisning for klasser i grundskolen når M/S BIBIANA er på togt.

Tidligere togter

M/S BIBIANA har været vidt omkring i det danske farevand. Tag et kig på vores Danmarkskort og sejlplaner.
M/S BIBIANAS sejlplan

Samarbejde

Vi arbejder på informationen om vores fabelagtige samarbejder.
BIBIANA Danmark - Ørestads Boulevard 55 B 2300 København S
BIBIANA Hirtshals - Vodbindervej 2, 9850 Hirtshals
info@bibianadanmark.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram