Tidligere udstillinger

Ikuno Ohata
Illustrator: Ikuno Ohata

2017

11. december 2017 – 11. januar 2018: En helt særlig udstilling

På 4. sal på Københavns Hovedbibliotek, kunne man gå på opdagelse, og drømme sig væk, mellem intet mindre end 56 eventyrlige børnebogsillustrationer. Udstillingen bestod af et udvalg af fantastiske illustrationer, som alle er blevet prisbelønnede på ‘Biennial of Illustrations Bratislava’ (BIB), som er verdens største og vigtigste ikke-kommercielle uddeler af verdens fineste pris for børnebogsillustrationer. i udstillingen kunne man desuden finde en skattekiste fyldt med plakater af den slovakiske illustrationskunstner Peter Uchnár. Værket var særligt udvalgt af BIBs børnejury i 2017, og udført som en illustration til bogen ‘Búbeli of Bojnice’. Plakaterne var gratis så alle kunne stikke en hånd i skattekisten, tage en plakat, og give den nyt liv i deres eget hjem.

Bibiana005_preview

 

10. – 12 november: BogForum

Sammen med skønne, fabulerende og dygtige danske børnebogsillustratorer kunne børnene på Bogforum 2017 slippe fantasien og eventyret løs og dykke ind i bølgen blå!

Under havets overflade kunne de gå på opdagelse og møde mageløse havfruer, finurlige havdyr og søfolk med røverhistorier fra de syv have.

WORKSHOP:

Fordi havfruer er vilde med tatoveringer, kan man i havet finde mange tatovør-saloner. Her mødes havfruerne ofte, for sammen at få udsmykket deres kæmpe overkroppe. Børnene på Bogforum hjalp de fantastiske illustratorer Lea Hebsgaard Andersen, Stine Illum og Anna Jacobina Jacobsen med at lave flotte undervandstatoveringer til vores særlige gæster fra havets dyb.Bogforum114UNDER HAVETS OVERFLADE KUNNE DU OGSÅ:

  • Læse i eventyrlige illustrationsbøger fra hele verden, alle omhandlende havet
  • Gå på opdagelse og møde finurlige havdyr
  • Udforske nogle af verdens bedste børnebogsillustrationer i vores udstilling, som kan opleves fra både hav og land.
  • Tage en pause og fordybe dig i et af vores hav-puslespil

OM SUMO:

Projektet på Bogforum 2017 er udviklet af BIBIANA Danmark, i samarbejde med Sumo. Sumo Illustration er én krop, beboet af de tre illustratorer Lea Hebsgaard Andersen, Stine Illum og Anna Jacobina Jacobsen. I den rummelige krop bliver der både tegnet og udtænkt helt nye ting. Nogle dage vokser der kæmpe havfruer ud af blyanterne, andre dage bliver tankestregerne til billedbøger. Samtidig er der dage, hvor der drikkes kaffe og kigges ud af vinduet, i håb om, at en fugl vil flyve forbi. Sumo Illustration var en del af M/S BIBIANAs Danmarkstogt i 2017, og vil også slå følge med os til Naturmødet i Hirtshals, maj 2018.

27. januar- 10. marts: Lyskunst på Field’s facade

Fra d. 27. januar til den 10. marts kunne man opleve noget af verdens fineste illustrationskunst for børn, projiceret op som lyskunst på Field’s facade. Udstillingen hed “Sailing Tales” og bestod af børnebogsillustrationer fra udstillingerne “Sea Fairy Tales” og “Sailing Tales from Slovakia”. Værkerne er udvalgt ud fra et tema om havet, og fortæller historier fra det dybe blå. Lyskunsten kunne opleves på Field’s facade, ud mod metroen, og havde en størrelse på 20×30 meter. Med sin imponerende størrelse og fantastiske fortællinger var det således vores håb, at lyskunsten ville kunne kaste et varmt og fortryllende lys på den eller så mørke vintermåneder. Lyskunsten er støttet af Field’s, By & Havn I/S og Nordea-fonden. Læs mere om udstillingerne “Sea Fairy Tales” og Sailing Tales from Slovakia” på M/S BIBIANAs hjemmeside.

7. december 2016- 17. april 2017: Udstilling på Marstal Søfartsmuseum

Fra d. 7. december 2016 til d. 17. april 2017 var der mulighed for at opleve udstillingen “Sejlendefortællinger” på Marstal Søfartsmuseum på Ærø. Udstillingen bestød af udvalgte børnebogsillustrationer fra udstillingerne “Sea Fairy Tales” og “Sailing Tales from Slovakia”. De udvalgte illustrationer fortalte alle eventyr, myter og sagn fra havet, og man kunne således, på sin færd rundt i udstillingen, møde både den lille havfrue og Sinbad Søfareren. Fordi det var fortællinger, der er i fokus, var der i udstillingen også indrettet en hyggelig læsekrog, hvor man kunne læse billedbøger med historier fra havet. På museets udendørsarealer kunne man se tre store sejl fra kunstskibet M/S BIBIANA. De tre sejl var prydet med hver deres flotte illustration, malet at henholdsvis Viive Noor, Peter Uchnár og Ida Exner. Udstillingen blev lavet i samarbejde med Marstal Søfartsmuseum og besætning på skibet SAMKA, og er støttet af Nordea-fonden.

Billede 01-11-2016 12.53.40_preview

2016

11. – 13. november: BogForum
Også i 2016 havde vi en fantastisk oplevelse på Bogforum i Bella Center. Vores stand lå i Bogforums nye børneområde, og blev et kæmpe publikumshit. Vi havde 135 kvadratmeter fyldt med virtual reality, børnebøger fra hele verden, en workshop, en illustrationsudstilling, og hele to podier med havnearkitekturmodeller, lavet af børn under årets togt i Nordjylland. Vores stand var en vaskeægte sømandsstand, der hele weekenden myldrede med unge, ivrige landkrabber og deres voksne.

bella023
August – oktober: Danmarkstogt – Den eventyrlige havn
Årets togt gik til Nordjylland, hvor vi, fra M/S BIBIANA – Danmarks første kunstskib for børn, besøgte i alt 10 havnebyer og over 200 skoleklasser.

Med os om bord havde vi projektet ”Den eventyrlige havn”, som handlede om havnearkitektur, kreativitet og brugerinddragelse for børn. De besøgende børn blev undervist i arkitektoniske metoder, hvorefter fantasien fik frit løb. Børnene skulle give deres bud på, hvad man kunne bygge på den lokale havn, for at gøre den mere eventyrlig og dragende. I løbet af undervisnings- og workshopsforløbet skulle børnene både bygge en model af deres havnearkitektur, samt tegne det i et virtual reality-tegneprogram.

billede-18-08-2016-09-27-13-2

Læs mere om årets togt og M/S BIBIANA på M/S BIBIANAs hjemmeside

Maj – november: Colourful Rights
Henover someeren og efteråret har BIBIANA Danmark afholdt en række workshops under navnet Colourful Rights. Her bidrog i alt 1000 børn og unge til en kunstnerisk fortolkning af børnekonventionen og menneskerettighederne. Børnenes kunstværker blev efterfølgende hængt op på farverigt malede træer, der blev udstillet, først på udvalgte steder i Ørestad, og siden på Bogforum.

Projektet havde udspring i den slovakiske udstillinger ”Human Rights through Children’s Eyes”, som også blev vist på Ørestad Bibliotek i samme periode.

Fernisering287

Læs mere om Colourful Rights.

Januar – februar: Mega Size Lyskunst
Henover januar og februar blev et udvalg af illustrationer fra udstillingen på M/S BIBIANA i 2015, vist som mega size lyskunst (600 m2) på Field’s facade i København. Illustrationerne stammer fra udstillingerne “Sea Fairy Tales” fra Estland og ”Sailing tales from Slovakia”.

Illustrator Vladimír Král Fotograf: Peter Sørensen
(Illustrator: Vladimír Král. Fotograf: Peter Sørensen)

2015

6.-8. november: Bogforum i Bella Center
På Bogforum i Bella Center udstillede vi de illustrationskunstværker, som var om bord på det sejlende kunstskib M/S BIBIANA på årets togt. Til udstillingen var der tilknyttet workshops, aktiviteter og fortællinger fra de syv verdenshavene – også på Børnescenen. Børnebogsillustrator og BIBIANAs undervisningsansvarlige, Ida Exner, skabte i samarbejde med børnene på BogForum, et kunstværk på et af de originale skonnertsejl.

(“Maleri på sejl” af børn på BogForum 2015 og BIBIANAs undervisningsansvarlige, Ida Exner)

 

27. juli – 9. oktober: M/S BIBIANA – Sejlende fortællinger

2015 var året, hvor BIBIANA Danmark, med støtte fra Nordea-fonden, søsatte børnenes kunstskib M/S BIBIANA. En imponerende skonnert blev omdannet til én stor, sanselig kunstudstilling med sagn, myter og eventyr fra verdenshavene, fortalt gennem børnebogsillustrationer, workshops, undervisning og kulturaktiviteter. Udstillingerne ombord var ”Sea Fairy Tales” fra Estland og ”Sailing tales from Slovakia”.

 

M/S BIBIANA aka Aktiv ved DOKK 1 i Århus.  Foto: tak til IBBY
(M/S BIBIANA aka Aktiv ved DOKK1 i Århus.
Foto: IBBY Danmark)

Læs mere om M/S BIBIANA

22. august: Cirkelbroens Åbning

På cirkelbroens indvielsesdag var M/S BIBIANAs jolle den første til at sejle igennem broen. Peter Uchnárs illustrerede sejl tog sig flot ud og mindede os om børnenes stemme, som også afspejles i Olafur Eliassons legende arkitektur. Stor tak til Nordea-fonden og stort tillykke til København!

cirkelbroåbning
(Illustrator: Peter Uchnár Fotograf: Lone Petersen

28. – 30. august: Ørestad Kulturdage
I samarbejde med By & Havn og Vandlauget i Ørestad, åbnede BIBANA Danmark udstillingerne ”Sea Fairy Tales” fra Estland og ”Sailing Tales from Slovakia”. Udstillingerne bestod af et udvalg af prisvindende børnebogsillustrationer, som fortæller sagn og eventyr fra verdenshavene. I forbindelse med udstillingen blev det blandt andet afholdt workshops, hvor børnene kunne folde kunstskibe og tegne deres eget havdyr under titlen “Hvis øen var en hval”.

Januar – februar: Mega Size Lyskunst

Henover januar og februar blev et udvalg fra Dansk Børneillustrationsbiennale vist som mega size lyskunst (600 m2) på Field’s facade i København.

Mega Size Lyskunst - Dansk Børneillustrations Biennale 2014
(Illustrator: konkurrencebidrag til Dansk Børneillustrations Biennale 2014)

2014

7. – 9. november: BogForum
I efteråret 2014 lancerede BIBIANA Danmark – i samarbejde med Dansk Børneillustrationsbiennale, Danmarks første biennale for børnebogsillustrationer. Biennalen hædrede og udstillede nogle af landets bedste børneillustrationer, med det mål at styrke illustrationsfaget som kunstnerisk genre, samt synliggøre genrens aktive rolle for et levende og nutidigt kulturliv for børn. Konkurrencebidragene blev udstillet på BIBIANA Danmarks stand på Bogforum.

O37A4954
(Udvalg af konkurrencebidrag til Dansk Børneillustrations Biennale)

Læs mere om Dansk Børneillustrations Biennale på BogForum

19. september – 28. november: Anaarestan – Granatæbleland
En eventyrlig udstilling af Irans fineste og mest innovative børnebogsillustrationer, som i perioden mellem 19. september og 28. november blev vist på Ørestad Bibliotek. Udstillingen bestod af 16 unge, internationalt anerkendte illustratorers værker, fra 16 forskellige iranske børnebøger.

bibiana213
Anaarestan – Granatæbleland

Læs mere om Anaarestan – Granatæbleland

September – oktober: Børn Bygger Ørestad
BIBIANA Danmark afholdte en række forunderlige arkitekturworkshops og -saloner for børn og voksne. Til arrangementerne åbnede nogle af Danmarks førende arkitekter og professionelle arkitekturformidlere op for en fantasiens byggeplads. Der blev sat fut i debatten og børnene blev både opfordret og inspireret til at slippe deres indre arkitekt løs.

glæde_2
(Resultat fra workshop under Børn Bygger Ørestad)

Læs mere om Børn Bygger Ørestad

Januar – februar: Mega Size Lyskunst
Henover januar og februar blev vinderværkerne fra “The Biennial of Illustrations Bratislava 2013″ samt de danske bidrag projiceret som mega size lyskunst (600m2) på Field’s facade, København.

Illustrator: kommer snart.
(Illustrator: Vinderne fra “The Biennial of Illustrations Bratislava 2013″ samt de danske bidrag)

2013

Efterår: The Biennial of Illustrations Bratislava 2013
Alle vinderne af “The Biennial of Illustrations Bratislava 2013″ samt de danske bidrag
 blev udstillet på Ørestad Bibliotek, på BogForum og hos BIBIANA Danmark.

13. juni – 4. oktober: Skrædder i Helvede
Udstilling af originalværkerne fra Dansklærerforeningens antologi “Skrædder Helvede” på Ørestad Bibliotek og hos BIBIANA Danmark.

Undervisningsituation "Skrædder i Helvede"
(Undervisningsituation            “Skrædder i Helvede”)

 

6. marts – 15. april: Børnebogsillustrationer fra hele verden (Kinderbuchillustrationen Aus Aller Welt)
Udstillingen “Forunderlige Fortællinger”, som er en retrospektiv udstilling af prisvindende børnebogsillustrationer, kurateret til Flensborg Bibliotek.

iPhone Image 5F6FB7
(Forunderlige Fortællinger på Flensborg Bibliotek)

2012

23. oktober 2012 – 31. januar 2013: Peter’s Peter Pan og Magic Slovakia
Udstillingerne “Peter’s Peter Pan” og “Magic Slovakia” blev udstillet på Ørestad Bibliotek. “Peter’s Peter Pan” er en udstilling bestående af 70 originale illustrationskunstværker af den prisbelønnede illustrator Peter Uchnár, mens “Magic Slovakia” er en fotoudstilling på lærred, af den anerkendte fotograf Ladislav Struhár. Udstillingen blev åbnet af den slovakiske præsident og den danske kulturminister. I forbindelse med udstillingen var der desuden gratis, interaktiv kompositionsundervisning for skoleklasser udviklet af DR Musikariet.

Overblik til åbningen_IMG_2783
(Åbning af “Peter’s Peter Pan” & “Magic Slovakia” på Ørestad Bibliotek)

Efterår: From Hand to Hand

En rejsende charity-udstilling kurateret af japanske Nana Furiya med 56 originalværker af kunstnere fra hele verden blev udstillet på BogForum og i BIBIANA Danmarks galleri i Ørestad.

fra kataloget fremadrettet 2016-02-17
(Fra kataloget “From Hand to Hand” efter besøget i Danmark)

2011

Efterår: Forunderlige Fortællinger
Retrospektiv udstilling af 123 prisvindende internationale børnebogsillustrationer, som blev udstillet på et 800 m2 stort udstillingsareal i Field’s.

Bibiana004 copy

Udsnit af udstillingen Forunderlige Fortællinger
(Udsnit af udstillingen Forunderlige Fortællinger. Foto: By & Havn)

Læs mere om BIBIANA Danmarks tidligere projekter 2011-2014 (pdf)