Workshop om bæredygtig arkitektur i Nordhavn

Torsdag d. 17 og fredag d. 16. maj stod i den bæredygtige arkitekturs tegn, da BIBIANA Danmark satte elever fra Heibergskolen på Østerbro, i stævne ude i Nordhavn. Over to dage skulle eleverne udtænke nye, bygningsmæssige tiltag til Nordhavn, som kunne have en positiv effekt på områdets miljømæssige og sociale bæredygtighed. Fokusområderne for dette var natur & kultur, skoler og boliger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at få en fornemmelse af områdets muligheder var eleverne på en sejltur, hvorfra de kunne betragte Nordhavn fra vandet. De fik også mulighed for at gå i dybden med områdets materialer, lyde og luft, gennem en række registrerings- og sanseøvelser. Alt dette skulle give dem inspiration til en brainstorm over, hvordan Nordhavn fremover kan se ud.

dav

På 2. dag arbejdede eleverne videre på deres idéer fra dagen før. Nu blev der diskuteret idéer og muligheder, tegnet deltaljerede skitser og bygget modeller i pap og kunstgræstæppe. Derudover tegnede eleverne gruppevis deres modeller i et virtual reality-tegneprogram. Vi sluttede dagen af med en fælles opsamlings- og præsentationsrunde, hvor elevernes delte deres kreative, nytænkende og yderst bæredygtige forslag til fremtiden i Nordhavn, med os og hinanden.

Blandt idéerne var blandt andet et lejlighedskompleks, der kombinerede lejligheder og bofællesskab, via nyttehaver og fællesarealer, blot med den detalje, at det hele foregik i kæmpestore træer, og en skole med både husdyrhold og en bowleformet svømmehal på taget.

Vi er meget begejstrede for elevernes grænseløse idéer og deres frygtløshed, i forhold til at tænke bredt og løsningsorienteret over, hvordan man bedst kan udnytte Nordhavns mange muligheder mellem vand og land.