Hoda Hadadi - Thinking of a Home
På Århusgade 126a på Nordhavn kunne man fra oktober til december 2018 i totalinstallationen ’Hoda Hadadi – Thinking of a Home’ lytte, dufte og gynge illustrationskunsten ind. Alle sanser blev taget i brug i Hodas fabulerende og fantasifulde univers beboet af havfruer, bjerge på vandring, legesyge frugter og drømmende bogsælgere. Udstillingen var den første soloudstilling med Hoda Hadadi og resultat af et langt og frugtbart samarbejde mellem IBBY Danmark og BIBIANA Danmark.