Kom med til tegnebingo i påskeferien!

05/04/2022

BIBIANA Danmark inviterer børn og unge til tegnebingo i påskeferien på pop-up-lokation i Hirtshals. Her kan du sammensætte hverdagsord med ord hentet fra naturskønne Hirtshals med fokus på havnen, havet og stranden. Lad fantasien flyve frit og tegn dit helt eget sammensatte ord. Hvordan ser en blæksprutte-bus for eksempel ud? Eller en bus-blæksprutte?

I påskeferien kan du udfolde din kreativitet til tegnebingo med BIBIANA Danmark. Illustrator Kasper Binzer vil med sin legende og inddragende formidling hjælpe børn og unge med at fremtrylle fantastiske finurlige fabeldyr ud fra sammensatte ord. Hverdagsord skal nemlig sammensættes med naturord og derved skabe helt nye ord, som skal bringes til live via forskellige tegneteknikker. Drifts- og Erhvervsleder Hirtshals, Henriette Andrea Søttrup fortæller:

’Vi har hos BIBIANA Danmark tidligere arbejdet sammen med Kasper Binzer og er vilde med hans legende og inddragende formidling. Han er en fabelagtig formidler og vi glæder og helt vildt til at se ham invitere børn og unge ind i illustrationskunstens verden og ikke mindst til at se børnenes tegnede fabeldyr.’

Tegnebingo starter mandag den 11. april og kører helt frem til fredag den 15. april.

Fra den 11. til 13. april kan du sammen med BIBIANA-folket øve dig på at skabe fantastisk tegnede fabeldyr.

Skærtorsdag den 14. og Langfredag den 15. april vil illustrator Kasper Binzer og introducere dig for forskellige tegneteknikker, og guide i at arbejde videre med dine fabeldyr.

Kasper Binzer vil til sidst samle børnenes tegninger til et stort samlet kunstværk til Danmarks Første Kunsthal for børn.

Tid: 11.04-15.04 kl. 10.00-15.00

Sted: Pop-up-lokation, Nordvestkajen 3, 9850 Hirtshals

BIBIANA Danmark - Ørestads Boulevard 55 B 2300 København S
BIBIANA Hirtshals - Vodbindervej 2, 9850 Hirtshals
info@bibianadanmark.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram