Sanseudstillingen 'Ø' åbner i Esbjerg!

14/10/2021

Sammen med Kultur- og medborgerhuset Platformen i Esbjerg inviterer vi børn, unge og deres voksne ind i udstillingen ’Ø’ som er baseret på den prisbelønnede ordløse børnebog af samme navn.

Du kan gå på opdagelse i udstillingen fra mandag den 18. oktober, hvor udstillingen åbner. Udstillingen folder børnebogen ‘Ø’s fortryllende fortælling ud, og inviterer i land på en magisk ø beboet af en lille pige og en havfrue.

Påførlige havfruehaler og store bløde sild

I udstillingen kan du fordybe dig i de fantastiske illustrationer fra bogen præsenteret i en verden med træer, voluminøse blomster, en spejlsø, påførlige havfruehaler og en kæmpe sardindåse, hvor man kan putte sig med store, bløde sild.

En indlevende, omfavnende udstilling, hvor du kan komme til at oplevede illustrationskunst for børn i verdensklasse på egen krop.

Med udstillingen ønsker vi at bidrage til børns positive fællesskaber. Udstillingen danner derfor ramme for vigtige samtaler der skal være med til at forebygge ensomhed og mistrivsel blandt børn og unge.

Åbningstider

Udstillingen åbner på Platformen mandag den 18. oktober kl. 11.00. Udstillingen har åben alle hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00. Desuden vil udstillingen være åben ved særlige lejligheder i weekender og aftener. Der vil være undervisning for skoleklasser og daginstitutioner i udstillingen fra januar 2022. Tilmelding til undervisning sker via ude.nu.

Det er gratis at besøge udstillingen.

BIBIANA Danmark - Ørestads Boulevard 55 B 2300 København S
BIBIANA Hirtshals - Vodbindervej 2, 9850 Hirtshals
info@bibianadanmark.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram