Udstillingen 'Ø' åbner i Odsherred

29/10/2021

Mandag den 8. november åbner udstillingen 'Ø' på Odsherred Bibliotek og Kulturhus. I udstillingen ’Ø’ folder vi børnebogen ‘Ø’s fortryllende fortælling ud, og inviterer i land på en magisk ø beboet af en lille pige og en havfrue.

Bogen ’Ø’ handler om en pige, der bor på en øde ø, indtil hun en morgen finder en lille havfrue i en sardindåse.

Havfruehaler og kæmpe-sardiner

I udstillingen kan du fordybe dig i de fantastiske illustrationer fra bogen og for et øjeblik forsvinde ind i en mageløs verden med træer, voluminøse blomster, en spejlsø, påførlige havfruehaler og en kæmpe sardindåse, hvor man kan putte sig med store, bløde sardiner. En indlevende, omfavnende udstilling, hvor du kan opleve illustrationskunst for børn i verdensklasse på egen krop.

Anna Jacobina Jacobsen

Anna Jacobina Jacobsen fortæller historier man får lyst til at digte videre på om verdner, man længes efter at besøge. Hun er uddannet fra Danmarks Designskole, New York Studio School og The Art Academy of Lisbon.

Anna Jacobina har modtaget Læringscentrenes Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond, Kulturministeriets Illustratorpris samt modtaget Statens Kunstfond 3-årige arbejdslegat fra 2019-2022.

Åbningstiderne er mandag til torsdag kl. 12-16, fredag kl. 11-15 og lørdag kl. 10-13.

Udstillingen er på Odsherred Bibliotek og Kulturhus fra den 8. november til den 20. november 2021.

BIBIANA Danmark - Ørestads Boulevard 55 B 2300 København S
BIBIANA Hirtshals - Vodbindervej 2, 9850 Hirtshals
info@bibianadanmark.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram