Illustrationer hører bestemt til i børnebøger! De bør være store, fange børnenes opmærksomhed og på magisk vis komplimentere teksterne. Det er lige præcis den type illustrationer Veronika Klímová, (født i 1989 i Bratislava, Slovakiet) fremtryller.
Denne talentfulde og unge illustrators værker, lever i allerhøjeste grad op til den høje standard af Slovakisk illustrationskunst! Mens hun stadig var student på Akademiet for Fin Kunst og Design i Bratislava, illustrerede hun sin første børnebog, Hlbokomorské rozprávky (Dybhavseventyr), skrevet af forfatteren Monika Kompaníková. Veronikas illustrationer tryllebandt med det samme alverdens godtfolk og branchefolk, og i 2013, som den første slovak nogensinde, blev hendes illustrationer udstillet på Bologna Children’s Book Fair. Siden da har hendes smukke og finurlige illustrationer været udstillet verden over, blandt andet i Polen, Japan, Italien og ikke mindst Danmark!
Hendes illustrationer er gavmilde og luftige. Hun benytter sig af traditionelle teknikker, såsom linoleumstryk, som hun bearbejder digitalt, ligesom hun arbejder med pen og papir. Hun tilføjer også smukke tekster på nogle illustrationer, der nænsomt komplimenterer hendes finurlige billedunivers. Veronikas eventyrlige verden er poetisk, farverig og fuld af glæde, og hun væver på smukkeste manér rigtige væsner sammen med mystiske skabninger.